1 - Jeg vil, I skulle mindes, Brødre! at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem Havet,
2 - og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet.
3 - Og de aade alle den samme aandelige Mad,
4 - og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus.
5 - Men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørken.
6 - Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, som de havde Lyst dertil.
7 - Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som nogle af dem, ligesom skrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege.
8 - Lader os ei heller bedrive Hoer, som nogle af dem bedreve Hoer, og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde.
9 - Lader os ei heller friste Christus, som og nogle af dem fristede ham, og bleve ødelagte af Slanger.
10 - Knurrer ei heller, som og nogle af dem knurrede, og bleve ødelagte af Fordærveren.
11 - Alt dette skete dem til Exempel, men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.
12 - Derfor, hvo som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
13 - Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saaledes, at I det kunne taale.
14 - Derfor, mine Elskelige, flyer fra Afgudsdyrkelsen.
15 - Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger.
16 - Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det ikke Christi Legemes Samfund?
17 - Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
18 - Seer til Israel efter Kjødet; de, som æde Offrene, ere de ikke deelagtige i Alteret?
19 - Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget?
20 - Nei! men hvad Hedningerne offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævlene.
21 - I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævlenes Kalk; I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævlenes Bord.
22 - Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?
23 - Alt er mig tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger.
24 - Ingen see paa sit Eget, men enhver paa Næstens.
25 - Alt hvad som sælges i Slagterbod, det æder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld;
26 - thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
27 - Og dersom nogen af de Vantroe indbyder Eder, og I ville gaae derhen, da æder alt det, som sættes for Eder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld.
28 - Men dersom Nogen siger til Eder: det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld.
29 - Samvittigheden, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens, thi hvorfor skulde min Frihed dømmes af en Andens Samvittighed?
30 - Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvi hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
31 - Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære!
32 - Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;
33 - ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses.
